Terapi
bookonline

Kranio-sakral terapi, Massage og selvudvikling.

Kroppen lever ofte et lidt usselt liv i vores dagligdag. Følelser, bevidste og ubevidste, og tanker er oftest det der fylder mest i vore dagligdag, og kroppen er oftest reduceret til det redskab, der bærer vores hoved rundt i verden!

Men kroppen rummer utrolige ressourser, viden og indsigt som, hvis vi tør opdage dem og tage imod den, kan bidrage til at gøre livet meget rigere.

Berøring er her et unikt redskab. Ligesom det kan være en lettelse at tale med et menneske, der virkelig møder dig, og kan rumme hvordan du har det, således kan det være en stor lettelse, at blive mødt i sin krop. Berøringen bliver en måde at tale sammen på, i kroppen.

Og måske opdager du, at du helt har glemt dele af din krop - de fungerer, men er langt væk. Måske opdager du mønstre som du troede, du havde bearbejdet tanke- eller følelsesmæssigt, stadig sidder i kroppen.

Ofte har kroppen ikke opdaget, at livet er blevet anderledes - og berøringen kan hjælpe din krop til at blive 'opdateret', så den passer til den måde du føler og tænker på i dag. Voldsomme oplevelser kan således sidde dybt i din krop. Kroppen fungerer så godt den kan, men forløses spændingerne med en respekt og indføling for spændingens følelsesmæssige karakter og energetiske blokering, er det meget befriende.